hold på NØRRBRO

 

billeder fra holdet

vandhundene

børn i alderen 4-12 år + forældre
Kom og vær med til en sjov og aktiv lørdag formiddag i vandet sammen med andre glade familier. Vi har hele svømmehallen for os selv til at lege, lave forskellige vandaktiviteter og svømme. Her kan hele familien være med, da der både leges med mindre børn og deres forældre i det lave bassin mens de større børn og deres forældre bliver udfordret med lege og vandaktiviteter i det store bassin. Igennem sæsonen er der fokus på forskellige svømmefærdigheder der indlæres gennem lege og aktiviteter i vandet. Til slut i timen bliver der også tid til fri leg eller et spring fra vipperne.

Holdet er åbent for tilmelding. tilmeld dig her.

Tid: Lørdag 12.00-12.55
Sted: Institut for Idræt - Svømmehallen, Nørre Allé 51, 2200 København N
Instruktører: Familieidræts Svømmeteam
Start: 14. januar 2012 / Slut: 12. maj 2012


Familieidræts Svømmeteam
Vi er et team af energiske og glade instruktører for vandhundene der roterer, så I vil opleve forskellige instruktører igennem sæsonen.
Alle instruktører gennemgår bassinprøven og et førstehjælpskursus, så de er klar til at tage sig af alle de vandglade familier. Vi glæder os til at se jer på holdet til endnu en sæson med svømning, vandlege og sjov.